Fakta om
ANGST
Hvad er angst?
At være bange og frygte noget er en helt naturlig overlevelsesmekanisme. Frygt er en følelse, man får, når mankender faren og vurderer, at der reelt kan ske noget farligt.
Men hos nogle mennesker udløses frygten også i situationer, der ikke er farlige.
Man har en følelse af, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte ved man slet ikke, hvorfor man er bange. Når frygten på den måde overtager, kalder vi det angst.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker udvikler angst og andre ikke gør. Men man mener, at det er et komplekst samspil mellem sociale, psykiske og biologiske faktorer.
Der findes flere forskellige angstlidelser, og de kan alle variere i sværhedsgrad og omfang. Mennesker med sygdommen kan ofte have flere typer af angst, og lidelsen kan også være en del af andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni.
Mest almindelige angsttyper
Socialfobi
Opleves som en følelse varierende fra anspændthed til panisk angst i andres selskab. Man tænker f.eks., at man er "anderledes/forkert", er flov over, at man er nervøs og frygter, at andre skal opdage, hvordan man har det. Ofte er man angst for at komme til at svede, ryste eller rødme.
Panikangst
Opleves som voldsom og pludselig angst. Mange oplever vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed, kvalme og en følelse af, at alt er uvirkeligt. Typiske tanker under et angstanfald er: ”jeg er ved at dø” eller ”jeg er ved at blive sindssyg”.
Agorafobi
Opleves som angst for at færdes alene udenfor hjemmet. Mange har katastrofetanker om, at de vil miste kontrollen, falde om eller besvime. Man er typisk bange for at gå i supermarkedet, køre med bus og tog eller for store menneskemængder, og ofte må man have en partner eller ven(inde) til at tage med, hvis man skal ud.
Generaliseret angst
Opleves som vedvarende bekymringer og uro i kroppen. Man har f.eks. tendens til at fare sammen og besvær med at falde i søvn. Mange bekymrer sig jævnligt. F.eks. om de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme noget til. Ofte bekymrer man sig også dagligt for, om man har overset noget i dagens løb, og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, såfremt der er det mindste, man ikke er sikker på er i orden.
Sygdomsangst/helbredsangst
Opleves som tilbagevendende angst for at lide af en alvorlig fysisk sygdom. Man er tilbøjelig til at være overopmærksom på fornemmelser i kroppen og tolke dem som tegn på en alvorlig fremadskridende fysisk sygdom såsom kræft, sklerose, hjertelidelse, hjernesvulst osv.
Enkelfobi
Opleves som intens angst i forbindelse med bestemte genstande eller situationer. Fx specielle dyr som hunde og edderkopper, højder, mørke, at flyve, lukkede rum, tandlægebesøg, synet af blod m.m. Udsættes man for den frygtede genstand eller situation, kan den medføre et regulært panikanfald.
FAKTA om angst
-
I Danmark er der årligt 17.000 nye tilfælde af angst - i 3.905 tilfælde er det unge mellem 16-24.
-
52.000 mænd og 84.000 kvinder lever i dag med angst.
-
Mere end hver tiende af alle psykiatriske indlæggelser skyldes angst.
-
Angst er årsag til 20 % af alle psykiatriske skadestuebesøg.
-
2 % af alle besøg hos alment praktiserende læge drejer sig om angst. Hos psykiater eller psykolog handler mere end hver tiende konsultation om angst.
-
Angst er årligt årsag til 1.900 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 12 % af alle nytilkendelser.
-
7% af de sygedage, som arbejdspladser i Danmark får, er fra medarbejdere, der har angst.
-
1/3 bliver raske - dog med risiko for enkelte tilbagefald. 1/3 oplever vedvarende, men lette symptomer, der ikke forhindrer et aktivt liv. Og 1/3 oplever relativt svære symptomer, som dog kan mildnes med behandling.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Angstforeningen, Psykiatrifonden og netpsykiater.dk