Efter mange år med herre-tjener forhold mellem fæstebonde og godsejer, oplevede de selvejende landmænd en frihed, som mange af datidens agrarøkonomer mente, at man ville kunne se på både effektivitet og produktivitet.

 

Argumentet for at fremme selvejet var, at ‘man arbejder hårdere og bedre for sig selv, end for en gårdherre’, forklarer landbohistoriker Carsten Porskrog Rasmussen.

 

“Ser vi eksempelvis på købmændene, har de for længst måtte overgive sig til udviklingen. De små butikker er blevet til store franchiseforretninger.

Landbruget er et af de eneste fag, der ikke er bukket under for det endnu.

Det ligger så dybt i landmændenes DNA og værdi at værne om den frihed, de tilegnede sig efter opløsningen af stavnsbånd og fæstegårde”.