For Natasja har det været afgørende for hendes bedring, at hun har indviet Jesper i sin angstsygdom. Han er en stor støtte for hende og hjælper, når hun har en dårlig dag. Han presser hende i situationer, hvor hun ikke selv har modet til at udfordre sin sociale angst.

 

Den røde plamage, der før kravlede op ad Natasjas hals, er forsvundet. Hun trækker vejret dybt og roligt. Ringen roterer stadig på fingeren.

“Nogle gange har jeg bare behov for et skub. Jesper har været rigtig god til at presse mig, hvis jeg har dage, hvor jeg ikke kan noget. Så siger han: “nu tager vi afsted. Hvis du får det skidt, så går vi bare hjem igen”. Jeg har brug for at blive presset, men jeg har også brug for muligheden for at kunne gå igen, hvis det ikke går. Hvis folk ved, at jeg har angst, forstår de også bedre, at jeg kan blive nødt til at gå tidligt".