Håret er sirligt snoet i en fletning, og andelslejligheden i Høje Taastrup er pæn og ryddelig. Øjnene smiler, stemmelejet er afbalanceret, og hun er tilsyneladende i kontrol. Men et strejf af den rødmen, hun frygter, viser sig på halsen, mens højre tommel- og pegefinger nervøst drejer på forlovelsesringen. Små symptomer, der afslører, at hun bag facaden af overskud gemmer på uro i maven og et hjerte, der banker hurtigere end normalt.

 

“Jeg er bange for mennesker”, siger Natasja og griner lidt af sig selv.

 

“Derfor er jeg rigtig rigtig god til at holde en facade. Det har jeg følt var nødvendigt for for at beskytte mig selv”.