top of page

Juliane Kethmer:

"Jeg tror først at jeg fortalte folk om min angst, efter at jeg sådan nogenlunde havde fået styr på den og fundet på mit ”værktøj”. Jeg følte mig svag, hvis jeg fortalte dem det. Heldigvis har mine nærmeste været med hele vejen og taget sig af mig hele vejen"

Klik og læs mit instagramopslag

Juliane Kethmer, 20 år, sabbatår
Hvordan mærkede du angsten første gang?

Det er så lang tid siden at jeg fik angsten, så kan jeg ikke huske hvordan angsten var for første gang. Men jeg har helt sikkert haft kvalme og så kom vejrtrækningsproblemerne og at jeg rystede.

 

Hvilke udfordringer har din angst givet dig?

Min angst har gjort at jeg har haft svært ved at kunne være ved store forsamlinger, og da jeg var mindre at sove ude hos nogle. Jeg fik ofte angst om natten, så det gjorde også at min døgnrytme var skør. Det gav mig også sociale problemer

 

Hvad er det værste ved angst? 
Det værste ved angst er at det er noget som kan være rigtig svær at styre, når man først har et angst tilfælde. Det gør også at man trækker sig væk fra folk, og folk kan ikke håndtere ens angst, fordi de ikke ved nok om det.

 

Hvad er det bedste ved angst?
Angsten har gjort mig bevidst om at jeg kan gøre hvad jeg vil, hvis blot jeg beslutter mig for det. Ligesom med angsten besluttede jeg mig for at det ikke skulle styre mit liv mere. Det har givet mig et værktøj til at håndtere min psyke, både om det handler om angsten, kærestesorger eller noget tredje.

 

Hvad hjælper dig når du føler angst?

Rolige omgivelser, dybe vejrtrækninger og måske noget der abstrahere en for angsten, f.eks. en serie, selvom klokken er 05.00


 

Hvordan har det været at fortælle andre om din angst?

I starten var det meget grænseoverskridende, da jeg frygtede at jeg ville blive set i et andet lys, end den Juliane de kendte. Jeg tror først at jeg fortalte folk om min angst, efter at jeg sådan nogenlunde havde fået styr på den og fundet på mit ”værktøj”. Jeg følte mig svag, hvis jeg fortalte dem det. Heldigvis har mine nærmeste været med hele vejen og taget sig af mig hele vejen. Hvis jeg fortæller nogle det i dag, er de meget overrasket over at høre det,  og mange har svært ved at snakke om det. Jeg har ikke oplevet nogle negative samtaler angående min angst, men samtidig har jeg heller ikke oplevet nogle positive, da det er et svært emne at snakke om, hvis man aldrig selv har oplevet angst.

Kontakt

 

Julie Bülow: jbulow@mail.dmjx.dk
Søren Øhlers: sohlers@mail.dmjx.dk
Louise Mandrup:lmandersen@mail.dmjx.dk

Følg os

  • Instagram - Grey Circle

Vil du vide mere om angst?

 

Vi henviser til www.angstforeningen.dk

© 2015 by Se Min Angst - Proudly created with Wix.com

bottom of page